postheadericon 1967 MG Midget Mk III

Racerhistorie: Har kørt race på danske og udenlandske baner siden 1979.


Dansk bil fra starten. Også denne bil var op gennem 80’erne og 90’erne et velkendt syn i MG-Klubben.

Den gang ejet og kørt af Peter Licht Larsen (“Peter Slicks”), med Bjørn Løndahl som “gæstekører” ved en del lejligheder.
Bilen har deltaget talrige baneløb, specialprøver, manøvreprøver, O-løb og æres-rallies og vundet en del af dem.

Midget’en er endnu/igen kørende (ret stærkt endda). Den er på mange måder ombygget til race, med bl.a. en kraftig motor-tuning, anden gearkasse og bagtøj, spærredifferentiale (LSD), ændret undervogn m. bl.a. MGB-dæmpere for, ekstra føringsarme, panhardstand og teleskop-dæmpere bag samt glasfiber-flipfront.

Efter at have stået urørt i div. utætte garager / lader i omkring 20 år, blev blev bilen i 2009 sat nødtørftigt i stand, så den i første omgang overhovedet kunne køre igen, og så også lige kunne deltage i to manøvreprøve-arrangementer i MG-klubben. Det blev til en første- og en andenplads.

Midget’en trænger kraftigt til en større omgang (specielt bøsninger i undervogn samt karosseri og ledningsnet – og motorrummet ligner noget der er ramt af en håndgranat. En gang lak ville også klart gøre lykke!

Det har ikke rigtig pyntet, at der omkring 2005-2006 blev forøvet et forholdsvis omfattende hærvært mod bilen, bl.a. blev alle lygter, ruder og instrumenter smadret ligesom bilen blev “dekoreret” med spraymaling, både ud- og indvendigt. Instrumenterne er i øvrigt stadig de samme, blot er (de fleste) glasrester fjernet.

Bilen er synet og godkendt i 2011 – jeg har dog ikke hentet plader til den endnu…


Klik på et foto for at se galleriet i fuld størrelse:


Send en kommentar

*

Kategorier
Annoncer

Warning: include(BL/ADS/2058.php): failed to open stream: No such file or directory in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4

Warning: include(BL/ADS/2058.php): failed to open stream: No such file or directory in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4

Warning: include(): Failed opening 'BL/ADS/2058.php' for inclusion (include_path='.:/usr/share/php5/:.:/home160c/sub009/sc34139-ANCH/_include/') in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4