postheadericon Ring Djursland

Ring Djursland

Ring Djursland er uden sammenligning den sjoveste bane at køre på i Danmark. Der er gode sving og ikke mindst et kuperet terrain, der giver sug i maven flere gange på en omgang.

Jeg var haft den udelte fornøjelse at køre på Ring Djursland en hel del gange, bl.a. i forbindelse med MG-klubbens traditionsrige løbs-weekends, div. klubbers track-days og deltagelse i DM for gruppe 1 biler. Og hvem ved – måske kommer jeg snart til at køre løb på banen igen!

MG-klubben arrangerede i perioden 1974 til 1998(?) en række løbsweek-ends på denne fede bane.

Der var dog en pause på et par år i 1983 og 1984, hvor banen skulle have ny asfalt (hvilket tydeligt ses på de tidlige fotos herunder).

Som erstatning arrangerede klubben sine meetings i Sverige på hhv. Falkenberg (1983) og Knutstorp (1984). Senere blev et enkelt eller to arrangementer afholdt på Sturup Raceway – jeg husker ikke årsagen.

Jeg var så heldig at være arrangør og koordinator for en del af løbene på Ring Djursland, ligesom jeg fremstillede et EDB-program til at holde styr på tider, startopstillinger og resultater m.v.

Min indtræden som arrangør startede egentlig i trods. Efter at banen i 1985 var blevet nyasfalteret, var der ikke rigtig nogen der havde mod på opgaven. Der var (berettiget) kritik af organisationen bag afviklingen i tidligere år, med alenlange ventetider og forsinkelser til følge. Resultaterne blev først opslået timer efter heatenes gennemførsel, og et forsøg på at indføre EDB til beregning af tiderne, var ikke forløbet tilfredsstillende.

Resultatet blev en næsten helt ny organisation, dog med enkelte “kendte ansigter” fra tidligere år, nemlig Peter “Pemo” Mogensen som chef for maskinkontrol og pit, og lægerne Ole Riis-Knudsen og Jørgen Monberg, som selvfølgelig stod for beredskabet i tilfælde af ulykker og lignende.

Jeg havde ingen anelse om hvad jeg gik ind til, og det tog da også det meste af tre måneder at få det på skinner. Opskriften var enkel: God planlægning incl. en “plan B” for næsten alt, en forholdsvis stram disciplin samt ikke mindst et godt holdarbejde, hvor alle vidste hvad de skulle hvornår.

Det blev til gengæld et succesfuldt arrangement. Den største forsinkelse i forhold til programmet var på 3 et halvt minut(!), og resultatetlisterne var oppe mindre end 5 minutter efter et heat var gennemført – matrix-printeren var indført på Ring Djursland :-)

En stor tak til flagposter, tidtagere, pit-mandskab, læger og andre hjælpere i de år – og ikke mindst til de der stod for forplejningen!

Af de af MG-klubbens løb jeg har deltaget i på banen, har jeg haft pole position alle gange på nær en, og vundet alle mine heats undtagen tre; i det ene fik jeg en 2. plads og i de andre to udgik jeg, den ene gang med mekanisk defekt, den anden gang fordi jeg – grundet bremsesvigt – væltede i venstresvinget lige efter “trapperne”.


Nyd de gamle billeder! Skulle der være nogen derude der har flere billeder fra MG-klubbens arrangementer på Ring Djursland, og ikke har noget imod at dele disse med de andre brugere her på siden, er I mere ind velkomne til at uploade dem. Dette kan gøres ved at klikke her.

Hvis I kun har papir-fotos og ingen scanner, modtager jeg også gerne billederne til låns fir indscanning. Du får så – udover dine fotos – også en CD med kopier af billeder i digitaliseret form, når jeg returnerer billederne. Send evt. en mail om det her.

Links vedr. Ring Djursland:

Den officielle hjemmeside RD’s historie
RD på Facebook Underskriftsindsamling for RD

Vi beklager billedkvaliteten – alle billeder fra før 2008 er indskannede fra mere eller mindre falmede papir-fotos. Klik på et foto for at se galleriet i fuld størrelse:


Kategorier
Annoncer

Warning: include(BL/ADS/2058.php): failed to open stream: No such file or directory in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4

Warning: include(BL/ADS/2058.php): failed to open stream: No such file or directory in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4

Warning: include(): Failed opening 'BL/ADS/2058.php' for inclusion (include_path='.:/usr/share/php5/:.:/home160c/sub009/sc34139-ANCH/_include/') in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4