postheadericon Biludtryk

Sedan:
Det mest karakteristiske kendetegn ved en sedan er det separate, udvendige bagagerum, som er hængslet under bagruden. En sedan har fire eller to døre.

Coupé:
En coupé er en lavere og/eller mere sportslig udformet karosseri-variant af en sedanen. Som oftest har den kun to døre og et lukket bagagerum. Det er normalt linierne omkring bageste sideruder og bagruden, der er ændret mest i forhold til sedanen. Før i tiden var sedanens linier stadig meget fremtrædende (fx Mercedes 123 og Taunus 20m), hvor der i de senere år mere og mere har været tale om, at coupé-modellerne fik deres helt eget karosseri (ex VW Scirocco i forhold til VW Golf). Der findes dog også eksempler på biler, der har været udført i coupé-udgave og stadig har bevaret de 4 døre, bl.a. Rover P5 og Passat CC.

Combi-Coupe:
Et udtryk, som svenske Saab opfandt til en variant af 99-modellen i midten af 70’erne. En combi-coupe er en coupeformet bil med fire døre og stor bagklap – det man i dag kalder en 5-dørs hatchback. Audi havde sit eget udtryk for den samme biltype, nemlig Avant. Avant er dog i dag blevet Audis betegnelse for en stationcar.

Cabriolet:
En åben bil, der som regel har plads til to eller fire passagerer. Traditionelt har cabrioleter været udstyret med stoftag, men i de senere år er flere Coupé-Cabriolet med fast foldetag kommet på markedet. Mercedes SLK var blandt de første cabrioleter med fast foldetag.

Hatchback:
Det karakteristiske kendetegn ved en hatchback er den store, skrå bagklap, som er hængslet over bagruden, således at ruden bliver en del af bagklappen.  Bilen kan have to eller fire sidedøre, men kaldes ofte for en tre- eller femdørs bil på grund af den store bagklap. En klassisk hatchback er VW Golf.

Stationcar:
En familiebil med fire sidedøre og en oftest næsten lodretstående bagklap. En stationcar adskiller sig fra en hatchback ved at have bedre plads og en mindre skrå bagklap. Oftest fortsætter taglinjen mere eller mindre ubrudt indtil den stejle bagklap, for at sikre mest muligt plads i bagagerummet. Bagklappen kan dog være opdelt i to, enten vertikalt eller horisontalt (fx Volvo Amazon herregårdsvogn). Som oftest er stationcars længere end den tilsvarende sedan.


Send en kommentar

*

Kategorier
Annoncer

Warning: include(BL/ADS/2058.php): failed to open stream: No such file or directory in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4

Warning: include(BL/ADS/2058.php): failed to open stream: No such file or directory in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4

Warning: include(): Failed opening 'BL/ADS/2058.php' for inclusion (include_path='.:/usr/share/php5/:.:/home160c/sub009/sc34139-ANCH/_include/') in /mounted-storage/home161/sub009/sc34139-ANCH/wpdk/wp-content/plugins/samsarin-php-widget/samsarin-php-widget.php(97) : eval()'d code on line 4